Logo sommer_boeg

Klub / Aktiviteter

















Danish Spring - Regnskabets time.

Som det vel vil være flertallet af klubbens medlemmer bekendt arrangerede OK Roskilde forårsstævnet Danish Spring 2018 i dagene fra d. 23. - 24. Marts sammen med OK Sorø.

Vi har holdt evalueringsmøde og gjort regnskabet op. I økonomisk forstand er der et pænt overskud som vil komme klubbens aktiviteter til gode i lang tid fremover. I sportslig forstand er der ros hele vejen rundt i o-verdenen for vores måde at gribe stævnet an - et stævne vi jo har haft til låns fra OK Øst der er dybt involveret i Veteran VM (WMOC) i København senere på året. I klubmæssig forstand har det været en af den slags oplevelser som skaber en klub og styrket sammenholdet på mange planer - tak til alle! Stævneledelsen blev varetaget af Jytte Hougaard og Henrik Boesen og der skal lyde en særlig stor tak for hårdt og til tider surt slid til dem.

Erfaringer om funktioner og arbejdsdeling tager vi med os til næste store arrangement som OK Roskilde arrangerer: DM Nat i Rørvig d. 6. oktober. Der har vi også brug for din hjælp - du vil blive kontaktet af stævneledelsen og det er en super lejlighed til at lære nye færdigheder og bidrage til det muntre arbejde bag scenen ved et trods alt mindre stævne. Gå gerne ind her og skriv hvad du gerne vil hjælpe med og hvornår.

Danish Spring har også efterladt en del mad i formandens fryser. Derfor kan vi indbyde til gratis Sankt Hans Løb med spisning i parken ved Åstrup Kloster tirsdag d. 19. juni - se separat indbydelse.

Michael Leth Jess
Formand Ok Roskilde

Billeder fra Danish Spring: Søren Nielsen og Steve Rush (Bristol Orienteering).


okroskilde@okr.dk      Bjældevej 20, 4000 Roskilde      webteam@okr.dk     12. juni 2018