Logo divmatch13

Klub / Aktiviteter

















OK Roskilde bliver i 2. division

FIF Hillerød var gode værter for divisionsmatchen, der skulle afgøre om OK Roskilde skal løbe i 2. division eller 3. division næste år. Stævnet foregik i St. Dyrehave, hvor modstanderne var OK Sorø, Holbæk OK og OK Øst Birkerød. Trods nederlag til soranerne, kunne vi med sikre sejre over både Holbæk OK og OK Øst Birkerød bevare vores status som 2. divisionshold.

Vi havde 54 løbere til start – og i otte af klasserne var der roskildesejr: Agnes Dyrlund Pedersen (D10), Franka Søndergaard Pohl (D12), Helene Christiansen og Kirstine Christiansen (dødt løb i D12B), Inge Jørgensen (D70), Alice Ørum Bertelsen (D-let), Oscar Larsen (H12), Janne Brunstedt (H70) og Erich Petersen (H80). OBS! 70 år mellem yngste og ældste banevinder!.

Til ”dagens løber” blev Jonas Lassen valgt. Jonas har på kort tid tilført klubben en masse energi, og han har en alder, som i OK Roskilde er en mangelvare. Der var et krus til Henrik Skovmark Hansen som ”dagens comeback”, da Henrik senest deltog i 2013.

Dagens debutanter var Oscar Larsen og Olav Christiansen – og herudover fik Tonje Pihl et krus som 25-gangsjubilar.

Årets DM-medaljetagere blev også hyldet. På billedet mangler dog Rasmus Møller Jess og Ane Veierskov, så det rette antal medaljetagere er otte.

    Resultater:
  • OK Roskilde - OK Sørø 139 – 166
  • OK Roskilde - Holbæk OK 160 – 133
  • OK Roskilde - OK Øst Birkerød 151 – 123
    Stillingen:
  • OK Sorø 6 mp
  • OK Roskilde 4 mp
  • Holbæk OK 2 mp
  • OK Øst Birkerød 0 mp

Det betyder at OK Sorø rykker op i 2. division - og erstatter OK Øst Birkerød. Udover OK Sorø skal vi også dyste mod Tisvilde Hegn OK og Ballerup OK i 2022.

 


Dagens løber: Jonas Lassen


25 x jubilar: Tonje Pihl

 
 Debutanter: Oscar Larsen og Olav Christiansen
 
Dagens comeback: Henrik Skovmark


Årets DM-medaljetagere (Rasmus Møller Jess og Ane Veierskov mangler)


Debutanter fra Geel skov: Helene og Kirstine Christiansen


OK Roskildes deltagere i divisionsmatchen


Elefanten beundres

Morten Jensen
Fotograf: Henrik Boesen

Link til resultater


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     26. september 2021