![]() |
![]() |
På generalforsamlingen orienterede rekrutteringsgruppen om de planlagte aktiviteter frem til sommer, præsentationen findes her på hjemmesiden, men den har brug for nogle supplerende ord.
Som du kan se af præsentationen, så vil vi lave aktiviteter, der er målrettet familier med børn i 5-15 års alderen. Vi har en hel unik sport, hvor hele familien kan deltage sammen, en mulighed ikke ret mange andre idrætter kan tilbyde, og det skal vi udnytte. Derfor vil vi også bruge sloganet "familie-orientering" i vores kommunikation.
Nyt uprøvet tiltag"Forældre - børn" kampagnen er et tiltag vi ikke har prøvet før. Vores klubhus ligger midt i et større boligområde, med meget lidt trafik og ingen gennemgående veje. Større børn vil derfor sikkert kunne gå ned til vores klubhus på egen hånd. Ungdomstræning for alleI april vil vi lave ungdomstræningen (om tirsdagen) åben for alle, og vi vil omdele en "flyer" i alle boligers postkasser i området. Heri vil vi fortælle om klubben og den åbne ungdomstræning. Vi vil invitere alle til at komme og deltage. Mange har nok allerede set os, når vi løber i området, og nu får de så muligheden for selv at prøve. Aktiviteterne er for børn, og vi regner med, at de kommer sammen med deres forældre - dem har vi ikke et tilbud til, vi regner med, at de skal følge med deres børn. |
|
Boserupløbene er en velkendt aktivitet, som vi vil gentage hver søndag i april, og den supplerer "forældre-børn" kampagnen på smuk vis.
Deltagere til tirsdagens ungdomstræning (forældrene), der vil prøve mere, kan tage til Boserup om søndagen og prøve skov-orientering.
Parkløbene i maj vil blive afviklet på tirsdags-aftener og er et tilbud for at prøve orientering i trygge rammer på en hverdagsaften.
DOF laver også en rekrutteringskampagne i uge 21 (maj) med fælles markedsføring. Vi er selvfølgelig med.
Ud over den omdelte "flyer" vil vi være aktive på Instagram og Facebook, og vi vil være mere synlige, end vi tidligere har været. Vi vil forsøge os med små videoklip (reels), der fanger opmærksomheden og viser forskellige aspekter af familieorientering. Vi vil betale for at få disse indslag spredt til og delt med målgruppen. Familier i klubben, som er i målgruppen, må meget gerne kontakte Mathilde.
Vi håber selvfølgelig, at vi kommer i kontakt med en masse nye og interesserede mennesker; konkret har vi sat os som mål, at der skal komme mindst 30 forskellige børn/voksne til vores "Forældre – børn" kampagne i april og 10, der kommer mere end 1 gang.
Og for at tage godt imod de interesserede / nye medlemmer vil vi genoplive mentorordningen, hvor du som erfaren medlem hjælper et nyt medlem ind i klubben og sporten.
Anders