Logo start_white_fade

Klub / Aktiviteter
















To andenpladser til Nytårsdysten 2026

Holbæk OKs traditionelle Nytårsstafet der nu er blevet til Nytårsdysten, blev søndag afviklet i Kårup skov. Hvor det tidligere var en traditionel stafet med tre løbere på et hold, hvor hver løb en etape efter hinanden, så startede holdenes første løber nu kl 11:00, anden løber kl 11:10 og tredje løber kl 11:20. Tiderne blev så lagt sammen til et holdresultat. De individuelle klasser (åbne baner) var med i fællesstarterne.

OK Roskilde stillede med 4 hold og 3 løbere i individuelle klasser.

Familieholdet med Søren Dyrlund Jessen, Agnes Dyrlund Pedersen og Ellen Dyrlund Pedersen fik en flot 2. plads i en klasse med 15 hold til start. Holdet fik faktisk den moralske sejr, da det vindende hold havde samme løber på både 1. og 3. tur; vist ikke helt efter reglerne.

Det blev tillige til en 2. plads til Mix-holdet med Thorkild Franck, Martin Østberg og Runa Ulsøe.

De to hold i Veteranklassen endte på 6. pladsen (Mogens Hald Kristensen, Janne Brunstedt og Inge Jørgensen) og 7. pladsen (Asger Jensen, Karsten Hjorth og John Tripax).

Godt Nytår
Janne

Resultater mm. på hjemmesiden for Nytårsdysten

Da der mangler billeder fra dagen bringes her et billede af vindeholdet fra 2014:

Jonas, Katrine og Karoline vindere af nytårsstafetten 2014


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     5. januar 2026