Logo bose_sten.jpg

Klub / Aktiviteter


















DM-mellem: Guld og Bronze i Frederikshåb

10 orienteringsløbere fra OK Roskilde havde fundet vej til årets danske mesterskaber i mellemdistance-orientering.

Lidt sjovt med et mesterskab i en disciplin, som der normalt aldrig konkurreres i i Danmark.

Men det skal nu ikke tage noget fra et meget flot afviklet stævne i den østlige del af Frederikshåb. OK Gorm fra Jelling var gode værter og havde fundet en rigtig god stævneplads til os. Mestendels sol, men også enkelte småbyger.

Terrænet var udfordrende - vi kender det fra Påskeløbet 2025 - men alle fra OK Roskilde kom godt igennem de gode baner.

Inge Jørgensen (D80) havde noget at revanchere sig for, da hun sidste år lå til at vinde (stort), men manglede et godkendt "klip" fra en post, som hun beviseligt var ved. Men i år var der ingen tvivl - en sikker sejr med stor margin til de to øvrige i klassen.

Større deltagelse var der i H75 (28 deltagere), hvor Janne Brunstedt sikrede sig en bronzemedalje. Der var et minut op til guldet, som blev taget af Gunnar Grue-Sørensen fra Køge OK.

   

wmoc_inge.jpg
Finn i et koncentreret øjeblik

Yderligere fem løbere sluttede med en placering i top-10. Agnes Dyrlund Pedersen og Ellen Dyrlund Pedersen blev hhv. sekser og syver i D16. Ganske flotte placeringer i et felt med 16 amazoner. Ole Svendsen (H80) kæmpede sig også til en sjetteplads trods fald og beskadige briller. Inger Dyrlund Jessen blev nr. 8 i D70 og Finn Petersen nr. 9 i H70.

Morten Jensen


Inge på præmieskammelen


Janne på præmieskammelen

Resultater på DM-mellems hjemmeside.

Kort og vejvalg kan studeres på O-track.


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     24. august 2026