![]() |
![]() |
I dansk orientering konkurreres der om det danske mesterskab i ni forskellige discipliner. I 2026 var der deltagelse fra OK Roskilde i seks af dem.
Vi deltog i år ikke i ULTRALANG, ligesom vi heller ikke var med til KNOCKOUT-SPRINT, der foregik i DM-ugen i Herning. Endelig er vi ikke kvalificeret til deltagelse i HOLD-DM, hvor kun de to bedste klubber fra hver kreds kan deltage.
I de seks mesterskaber, hvor OK Roskilde deltog, blev det til seks danske mesterskaber - og otte medaljer i alt.
Sammenlignet med de seneste ti år, ser det sådan ud (guld-sølv-bronze):
2026: 8 medaljer (6 - 1 - 1)
2025: 14 medaljer (7 - 3 - 4)
2024: 14 medaljer (6 - 6 - 2)
2023: 19 medaljer (7 - 6 - 6)
2022: 12 medaljer (5 - 4 - 3)
2021: 13 medaljer (6 - 4 - 3)
2020: 11 medaljer (4 - 5 - 2) – ikke alle DM blev afviklet
2019: 21 medaljer (9 - 4 - 8)
2018: 26 medaljer (11 - 6 - 9)
2017: 15 medaljer (8 - 3 - 4)
Stærkt medvirkende til guldmedaljerne i år, er vores suveræne veteranhold i stafetterne. Finn Petersen, Inge Jørgensen og Janne Brunstedt vandt i år DM-titlen i både sprintstafet og i skovstafetten.
Sprintstafetten blev løbet i Kolding, og det var tredje år i træk, at de tre sprintere vandt guld i D/H70. I Grib Skov genvandt samme trio DM-titlen fra 2025 i den klassiske stafet i klassen DH210.
Inge Jørgensen har, udover de to stafetguld, også vundet tre danske mesterskaber individuelt i D80. Det skete i Kolding (sprint), Frederikshåb (mellem) og Grib Skov (lang). Hertil kommer den flotte bronzemedalje ved veteran-VM i Polen.
Janne Brunstedt vandt det danske mesterskaber i H75 i den fornemste af alle DM-konkurrencer - nemlig DM-lang i Grib Skov. Hertil kom en bronzemedalje fra DM-mellem i Frederikshåb.
Ungdomsafdelingen kan glæde sig over, at det store arbejde i gruppen har resulteret i en flot sølvmedalje i D16 ved DM-stafet. På holdet løb Agnes Dyrlund Petersen, Johanne Fabricius-Bjerre og Ellen Dyrlund Petersen.
Det var Johannes første DM-medalje - så nu har 76 forskellige orienteringsløbere sikret OK Roskilde en DM-medalje gennem tiderne.
En niende DM-medalje tilfaldt OK Roskilde i en anden idrætsgren. I MTB-orientering kæmpede Claus Rasmussen sig til en sølvmedalje på mellemdistancen i Hylkedal.
Statistiksiderne er nu opdateret.
Morten Jensen
Tillige er den landsdækkende medaljestatistik for 2026 opdateret. Her mangler kun medaljerne til HOLD-DM, som ikke har betydning for OK Roskildes placering, som bliver på 17. pladsen.