Logo bose_sten.jpg

Klub / Aktiviteter


















Endnu 2 x guld til OK Roskilde

Endnu to guldmedaljer tilfaldt løbere fra OK Roskilde, da søndagens danske mesterskaber i langdistance blev afviklet i Søskoven, flot arrangeret af FIF Hillerød.

Inge Jørgensen vandt klassen D80 suverænt med mere end 9 minutter til nr. 2, mens Janne Brunstedt var næsten 4 minutter hurtigere end sin nærmeste forfølger på 2.-pladsen i H75.

    Ingen andre OK Roskilde-løbere formåede at løbe medaljer hjem, men følgende løbere blev placeret inden for de ti bedste i deres klasse:

  • Nr. 4: Moritz Søndergaard Pohl i H10
  • Nr. 7: Mads Pedersen i H45
  • Nr. 7: Ole Svendsen i H80
  • Nr. 9: Rasmus Møller Jess i H21
  • Nr. 10: Ellen Dyrlund Pedersen i D16
  • Nr. 10: Inger Dyrlund Jessen i D70
  • Nr. 10: Finn Petersen i H70
   

inge_janne.jpg

Lige uden for top 10 kom Jette Kreiberg og Hanne Pedersen på henholdsvis 11. og 12. pladsen i D65.

Uden for DM-konkurrencen havde arrangørerne oprettet klassen D21AK, hvor to af de tre deltagere var fra OK Roskilde: Tonje Pihl vandt med Mathilde Hougaard Boesen på 3.-pladsen.

FIF Hillerød leverede et meget velgennemført arrangement på en smukt beliggende stævneplads helt ned til bredden af Esrum Sø.

Henrik Boesen

Resultater på DM-weekendens hjemmeside.

Kort og vejvalg kan studeres på O-track.


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     15. september 2026