![]() |
![]() |
Søllerød OK har i år overtaget arrangementet af Danish Spring.
Det slap de ualmindeligt godt fra. Tre meget forskellige afdelinger, der alle blev afviklet med en meget høj standard. Deltagelsen var også ganske pæn, takket være en god portion udenlandske løbere - primært fra de øvrige nordiske lande.
Fredag var der sprint i DTU Science Park i Hørsholm, lørdag trak de lange baner "tænder ud" i den sydlige del af Gribskov - inden vi blev udfordret på mellemdistancen i Grønholt Hegn.
Deltagelsen fra OK Roskilde var på hhv 18, 8 og 16 løbere. Det blev kun om fredagen, at vi kunne ramme placeringer i top-3 (se indlæget Sprint i Foskerparken).
I 2027 rykker Danish Spring til maj måned og afvikles på Møn. Hvis vi gerne vil blive ved med at have førsteklasses arrangementer i Danmark, er det vigtigt, at vi bakker op om Danish Spring.
Resultater mm. på Danish Springs hjemmeside
Morten Jensen
Herunder et eksempel på kort og bane:
