Logo natstart

Klub / Aktiviteter

















Guld til Inge og sølv til Rasmus ved DM-nat

Lørdag aften blev der løbet om de danske mesterskaber i natorientering, DM-nat, i Lindet skov, der ligger lidt syd for Gram i Sønderjylland. Skoven er noget af det sværeste jeg har oplevet til DM-nat. Den er meget diffus og tæt; den har mange områder med masser af utydelige hugninger og rod/gren diger, der gør orienteringen udfordrende.

Inge Jørgensen og Rasmus Møller Jess klarede udfordringerne glimrende, idet de løb i mål som henholdsvis vinder til en guldmedalje i D70 og nr. 2 til en sølvmedalje i H21.

Inge var endda rykket op i en yngre klasse, D70. Hun førte klassen fra starten af banen til godt midtvejs, hvor hun lavede et par større fejl, der bragte hende på 2. pladsen lige indtil sidste post, men med en god spurt sikrede Inge sig guldmedaljen.

Rasmus lavede en fejl på post 1, så han var ret langt bagud fra starten, men men nogle gode stræk var han på 1. pladsen fra post 9. Denne placering holdt de næste mange poster, men på de sidste poster tabte Rasmus lidt tid, så han kunne løbe i mål til en sølvmedalje, bare 17 sek. efter vinderen, Jacob Steinthal fra FIF Hillerød. Banen var over 12 km lang og havde 28 poster, så det var en flot præstation, at løbe den på bare 1 time og 7 min.

OK HTF havde lavet et glimrende stævne, der dog bortset fra et kiosktelt forgik udendørs, så det blev en kold fornøjelse efterhånden som natten og kulden tog over.

  inge_dmnat.jpg
Inge på podiet til DM-nat
 

Herudover fik Finn Petersen en 6. plads i H65 og Ole Svendsen en 8. plads i H75.

Der er desværre ingen billede af Rasmus på podiet. Da D/H21 løberne blev kaldt op til at få overrakt deres medaljer, blev det oplyst, at eliten var klørt. Ærgerligt for arrangørerne og de mange løbere, der havde ventet i kulden for at hylde dem.

Janne

Resultater mm. fra DM-nat


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     20. marts 2022