Logo        OK Roskilde

Resultater fra Juleløbet 2009.       

Årets juleløb var en særlig variant af "Jeppe's ballonfærd" som nogen måske husker som en orienteringsøvelse i finorientering.

Kortet, der skulle løbes efter var i s/h og trykt på en ballon. Kortet indeholdt to kortudsnit, hvor i alt 6 poster var placeret ved huller & lavninger i det ene kortudsnit og 7 poster ved grøfter på det andet.

Ved starten blev ballon udleveret sammen med en instruktion, som det selvfølgelig kunne betale sig at nærlæse; ingen poster tættere på hinanden end 100 meter og ikke mere end en post på samme terrængenstand (= grøft) burde gøre afsøgningen lidt lettere.

"Kortet" var nok lettest at læse, hvis det blev pustet op, men målestoksforholdet bliver så lidt flygtigt .....

Skulle man være så uheldig at kortet skulle eksploderede undervejs, var det tilladt at komme forbi start efter et nyt, det var der 2, der benyttede sig af.....

Desværre gik gassen af ballonen, da jeg skulle lave resultatlisten. Alle løb med SI brik, men desværre har jeg kun kunne læse de første 12 løberes SI brik. De resterende løbere kan ikke udlæses fra SI aflæseenheden. Dette hænger måske sammen med en læsefejl, der opstod undervejs. Øv, jeg havde ellers gennemtestet systemt flere gange inden. Så alle har vundet en tur i skoven på en flot solskinsdag med glatte skovveje :-).


 
Nedenfor kan du se hvor posterne var placeret:

   
Sådan så ballonen ud.


Ballonen efter oppustning.

Speciel post 185 tror jeg mange overså.

Således så kortet ud som blev sendt til ballontrykkeren:

Billeder fra løbet:

Det er koldt at vente på starten.
  
Der bindes knude på kortet.

Starten er gået og instruktionen studeres.
  
Løber og puster på samme tid

Kortet pustes op.
  
Vejvalg tages på det uvante kort

En stor tak til Asger for at hjælpe med at fremstille kortetudsnittet, til Leni og Jacob for hjælp på dagen.

En del har spurgt hvordan jeg har fået lavet kortet; det er blevet trykt hos et reklamefirma, der gør det i balloner.

Anders Laage Kragh
idenisse - 2009



Til forsiden


OK Roskildes emailadresse er: okroskilde@okr.dk
Webredaktør: OKR's webgruppe, email: webteam@okr.dk
Denne side er oprettet d. 30. december 2009 af Janne Brunstedt