Logo        OK Roskilde
Ungdomspokalen - Tidligere modtagere


Ungdomspokalen 2007

Under klubmesterskabsfesten den 3. november 2007 blev OK Roskildes ungdomspokal uddelt. Kriterierne for at komme i betragtning er et miks af sportslige præstationer og kammeratlig optræden, og pokalen kan kun kan erhverves af den samme ungdomsløber én gang.
Det var ikke let for ungdomsudvalget at blive enige om hvem der skulle have pokalen i år, da rigtig mange af vores ungdomsløbere helt sikker har fortjent pokalen. Efter afvejning af de mange kriterier blev resultatet:

Ida Sander - Tillykke!!!

Ida blev valgt fordi hun er rigtigt vellidt i blandt klubbens øvrige ungdomsløbere og specielt er hun et vigtigt samlingspunkt for pigegruppen, hvor hun formår at favne både de yngste og de ældre piger. Ida har siden hun startede i klubben helt tilbage i 2001 været en meget flittig deltager i klubbens ungdomstræning.
Ida har nu tydeligt fået et mål med sin træning og tager selvstændigt ansvar for denne, hvilket er rigtig flot for så ung en løber. Det er en kvalitet, som vi håber, kan smitte af på andre ungdomsløbere. Ida er endvidere en flittig deltager i løb rundt omkring, hvilket er med til at give hende erfaring, og hun skal nok sørge for at komme til de løb, hun har meldt sig til, idet hun ikke er bleg for selv at ringe rundt for at få kørelejlighed.
Den øgede og målrettede træningsindsats har allerede båret frugt, idet Ida her i efteråret blev en meget flot nr. 2 i Østkredsens pokalløb (Sjællands Cup'en).
Ida har også været med til at vinde både DM- og SM-medaljer til OK Roskilde, så det bliver spændende at følge hendes udvikling fremover.

Ida

ET STORT TILLYKKE TIL IDA !

Ungdomsudvalget


Tidligere er undomspokalen tildelt følgende:

1987 Arne Heydorn
1988 Niels Petersen
1989 Helle Witting
1990 Mette Witting
1991 Anne Mette Pedersen
1992 Daniel Larsen
1994 Ann Bille Simonsen
1995 Pernille Petersen
1996 Johan Aagaard
1997 Signe Petersen
1998 Mia Bille Simonsen
1999 Sofie Sørensen
2000 Kim Baunehøj Petersen
2001 Michael Kreiberg
2002 Lærke Sørensen
2003 Tobias Midtgaard Frich
2004 Camilla Meyer
2005 Line Kreiberg
2006 Martin Laage Kragh



Til ungdomssiden


OK Roskildes emailadresse er: okroskilde@okr.dk
Webredaktør: OKR' webgruppe, email: webteam@okr.dk
Denne side er opdateret d. 5. november 2007 af Janne Brunstedt