Logo        OK Roskilde

Ungdommen på glatis.

OKR's ungdom kom i sandhed på glatis, da der var alternativ træning torsdag den 5. februar hos Hurtigløberforeningen af 1972 på Genforeningspladsen. Vi blev særdeles vel modtaget af venlige og meget kompetente skøjteløbere. Alle blev ekviperet med flotte hurtigløberskøjter og hjelme for de, der ikke havde medbragt cykelhjelme hjemmefra. Formand Thomas gav os grundig instruktion og snart gled alle af sted i helt egen stil, der dog som træningen skred frem blev mere og mere sikker. Det er krævende at kombinere balance og fart, men følger man instrukserne, så kommer der virkelig fart over feltet. Vi nåede dog ikke i nærheden af banerekorden på 36 sekunder/400m (40 km/t) og var alle dybt imponerede over de lycra-klædte hurtigløber, der gled stille (!) af sted i lyntempo.

Idémanden bag træningen Michael Leth Jess havde desuden sammen med Linea sørget for et bjerg af fantastiske sandwichs, der forsvandt som dug for solen langs banekanten sammen med den varme saft og chokoladekiksne. Tusinde tak for et flot arrangement!

En helt særlig tak naturligvis til HLF72 for at give os sådan en spændende oplevelse. Vi håber, at vi kan gøre gengæld i skoven, når der atter er blade på træerne.

For de der har mod på mere: www.hlf72.dk

Venlig hilsen
Trine Midtgaard

     
 

 

 


 

 

 

 
Klik på billederne for at se dem større!

 
 
 

 



Til forsiden


OK Roskildes emailadresse er: okroskilde@okr.dk
Webredaktør: OKR's webgruppe, email: webteam@okr.dk
Denne side er oprettet d. 7. februar 2009 af Janne Brunstedt