Køge2sprint (17-05-2015)
Kategori: Konkurrence
Kort/område: Ølby
Distance: 4.25 km
Tid: 24:37
Dejlig dag i Ølby. Desværre et dårligt kort i et virkelig dårlig print. Alle lysegrå og lysegule farver mangler, og derfor er det ikke til at skelne mellem vej, højt græs og let gennemløbelige bevoksninger. Se bl.a. området omkring start og post 2 og post 17. Desuden var post 8 blevet flyttet, og post 5 var ikke til at finde, da skærmen var faldet af og poststativet væltet ned i revnen mellem en hæk og et skur. Øv, Øv. Det kostede lang tid. Vi var flere løbere, der måtte lede længe efter posten selvom vi stod lige ved siden af den :o(
Skjul kommentarer (1)
Tage Ebbensgaard : Hej Casper.
Jeg er et stort ? omkring printkvaliteten af dit kort, - især sammenlignet med Jannes kort her i kortmappen. Kortene er printet på den samme maskine og med de samme (næsten nye) patroner. Jeg vil bede dig om at gemme kortet så at jeg kan se det "in natura", for eet eller andet er åbenbart i vejen.
Post 5 stod nøjagtig hvor den skulle ifølge signaturen: SV hjørne af den lange garagebygning. Lidt tricky måske sammen med den tætte hæk, men hvis du fra starten af havde fokuseret på garagehjørnet, så havde du ikke haft behov for din lille "udflugt" i området ;-) Den må du tage på din egen kappe.
Post 8 vil jeg naturligvis tage på min kappe. Jeg ærgrer mig helt vildt over at en båtnakke i bebyggelsen absolut skulle demonstrere sin uendelige dumhed og forstyrre det løb som vi har ofret rigtig meget tid og arbejde på. Desværre har vi ikke kapacitet til at mandsopdække posterne, men næste gang vil alle poster blive sikret med kraftige strips. Jeg kan se på dit spor, at du heldigvis ikke brugte ret meget tid omkring posten, så det var nok ikke der du ville have hentet en topplacering, men alligevel: Super ærgerligt at du og en del løbere skulle blive udsat for det.
Håber trods alt at se dig i Køge i 2016.
Stor og venlig O-hilsen fra KøgeOK.
Tage Ebbensgaard
Warning: Attempt to read property "ID" on null in /customers/8/3/c/okr.dk/httpd.www/o-kortmappen/show_comment.php on line 18
Indsæt ny kommentar
Gem
 
Køge2sprint (17-05-2015) Køge2sprint (17-05-2015)