WMOC Long Final M75-A (18-08-2023)
Kategori: Konkurrence
Kort/område: Brazda
Arrangør: WMOC
Land: Slovakiet
Disciplin: Long
Distance: 5.95 km
Tid: 48:04
Gennemsnitspuls: 135
Maxpuls: 153
Super spændende karst terræn. Mange højde meter på banen (220 m). Min strategi var uden om hvis muligt, da man meget let kan løbe sur i de store lavninger; den ene ligner jo den anden. Lidt tøven til post 1, hvor man skal helt ned i lavningen. Ser det lille gule område mod syd, hvor der er knapt så stejlt op, og det fører direkte til en sti til post 2. Til post 3 løber jeg direkte ud til den store skovvej. Selv om det mest er op ad bakke, og jeg må gå en del af vejen, så er det sikkert og det sparer mange højde meter ift. at løbe mere lige på. Den lille omvej til post 4 er også en god investering. Til post 5 løber jeg ind fra vejen efter lavningen, følger bakken og ned i slugten til sidst. Til post 5 vil jeg ud til stien ved den 2. væske post, men får ikke drejet i tide; bliver noget usikker på, hvor jeg er, men ser heldigvis den lille sti, tjekker at den svinger 90 grader, og så er der bare hen til posten. Det sidste er ned ad bakke og så er det bare fuld fart. I mål får jeg at vide, at jeg har hurtigste tid, men der starter 25 løbere efter mig, så jeg må vente næsten 1 time på afgørelsen. Den sidst startende løber skubber mig ned på 3. pladsen, men jeg er rigtig godt tilfreds med mit løb og WMOC bronze medaljen.
Vis kommentarer (0)
 
WMOC Long Final M75-A (18-08-2023)