Logo anemoner

Klub / Aktiviteter

















Corona trolde i Boserup

Er der Corona trolde i Boserup? Nogen eller noget drillede i alt fald banelæggeren til tirsdagens træning i Boserup.

Igen var der over 40 OKR løbere til træning i Boserup. Denne gang var start og mål i den vestlige ende af Boserup; et sted hvor mange ikke havde været før.

Stemningen var helt i top, lige indtil børnene (og deres skygger) kom i mål og sagde, at der var en post der manglede. Den sidste post på begynder banen og den lette bane var en af de faste Findvej poster med nr. 41. Det kunne jo ikke passe, at den var væk, da det er en rød pæl, der ikke let kan fjernes.

  skovsprint3.jpg
En af Corona troldene i Boserup?
 

Under postindsamlingen kunne banelæggeren så konstatere, at der ikke var nogen post på det angivne sted. Hjemme igen blev de faste posters placering gransket, og ganske rigtigt post 41 står ikke, hvor den var tegnet på kortet, men den er placert i en lille lavning i den modsatte ende af Boserup. Hvordan den så under banelægningen kunne stå i et stisammenløb som sidste post før mål forbliver et mysterium - det må være Corona trolde, der var på spil.

De næste tirsdag skal vi så til at træne sprint, først i Tølløse og derefter i Ishøj.

Janne

okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     19. maj 2021