Logo anemoner

Klub / Aktiviteter

















Tre medaljer til OKR ved DM Ultralang

De danske mesterskaber i ultralang blev arrangeret af Kolding OK i det dejligste forårsvejr i det meget spændende terræn i Frederikshåb Plantage og Randbøl Hede. Skovene byder på alt fra lyngklædte hedeområder til kuperede indlandsklitter, store moseområder og tætte fyrrekrat, så der er basis for store orienteringsoplevelser. Kendetegnende for ultralang er lange stræk med vejvalg, og det var også tilfældet ved søndagens løb; måske var vejvalgene på flere af de lange stræk lidt for oplagte og indbød til meget løb på skovveje og stier, men under alle omstændigheder blev det fysisk udfordrende og udmattende.

Janne Brunstedt i H70 og Inge Jørgensen i D70 sørgede for guldmedaljerne ved dette års danske mesterskab i ultralang orienteringsløb.

Dagens tredje medalje var af bronze og blev vundet af Ole Svendsen i H75.

To ungdomsløbere fra OKR stillede op i konkurrencen, og det blev til en 5. plad til Katrine Krogh Madsen i D14 og en 6. plads til Adam Carlsen i H16.

I top 10 kom desuden Allan Søgaard med en 5 plads i H45, Anne-Mette Jansen med en 9. plads i D45 og Aksel Andersen med en 10. plads i H65.

Janne

Se alle resultater her: DM Ultralang 2019.

dm_ultra19.jpg
Medaljetagerne ved DM Ultralang 2019: Janne Brunstedt, Inge Jørgensen og Ole Svendsen


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     8. april 2019