Logo sommer_boeg

Klub / Aktiviteter

















Veteran VM kommer til Danmark.

De officielle verdensmesterskaber i orienteringsløb for veteraner (orienteringsløbere over 35 år) afholdes i 2018 i Danmark.

Veteran VM, der også hedder WMOC (World Masters Orienteering Championships) afholdes i dagene 6-13 juli på Sjælland med stævnecenter i Farum.
Læs mere på hjemmesiden for Veteran VM.

Der konkurreres i tre discipliner – sprint, mellem- og langdistance. Nyt i år er mellemdistance. Til gengæld er der kun en kvalifikation (forest qualification), der gælder til både mellem- og langdistance.

 
 

Der løbes i aldersklasserne fra D/H 35 til D/H 100. Højst 80 løbere i hver klasse kan kvalificere sig til A-finalerne, hvor der løbes om medaljer. Alle andre deltagere får dog også et finaleløb i en B-finale (evt. C-, el. D-finale). De lidt komplicerede regler for kvalifikation, offentliggøres i næste bulletin.

Tilmelding skal ske gennem IOF Eventor. Har du ikke brugt IOF Eventor før, skal du først oprette dig som bruger, før du kan tilmelde dig løbene.

Har du mulighed for det, så skulle du tilmelde dig disse mesterskaber. Det er en stor oplevelse at deltage og at prøve kræfter mod verdens bedste i din egen aldersklasse.
Første tilmeldingsfrist er 6. januar 2018.

Janne


okroskilde@okr.dk      Bjældevej 20, 4000 Roskilde      webteam@okr.dk     30. november 2017