Logo        OK Roskilde

Sparekassen Sjælland, ny sponsor for OK Roskilde

Klubben har pr 1. oktober 2009 indgået en toårig sponsorkontrakt med Sparekassen Sjælland. Vi skal vise sparekassens logo, bl.a. på vores hjemmeside, hvor du, ved at klikke på logoet, kommer ind på sparekassens hjemmeside. Vi skal også reklamere i "Snitzlingen", på alle kort, indbydelser, resultatlister o.l., som vi udsender og opsætte et banner ved ”Boserupløbene”.

Sparekassen Sjælland er inviteret ud til os, for at fortælle om sig selv. De må opsætte en lille holder med lidt om sparekassen i vores klubhus. Vi har tilbudt, at nogle af klubbens medlemmer kan møde frem i sparekassen, hvis de ønsker det i forbindelse med et eller andet arrangement, og vi har tilbudt at arrangere et løb for dem, f. eks for personalet.

Ud over et fast beløb, har vi spurgt, om de måske vil give nogle gaver, tasker eller andet, som vi kan give videre som præmier. Hvis nogen af klubbens medlemmer er interesseret i at reklamere på deres tøj, har vi aftalt en mulighed for det, mod ekstra betaling til klubben.

HUSK nu at tænke på, evt. kontakte Sparekassen Sjælland hvis du overvejer at skifte pengeinstitut eller bare vil høre lidt om dem. Du må også gerne reklamere videre til venner og bekendte.

John Tripax



Til forsiden


OK Roskildes emailadresse er: okroskilde@okr.dk
Webredaktør: OKR's webgruppe, email: webteam@okr.dk
Denne side er oprettet d. 7. oktober 2009 af Janne Brunstedt