Logo        OK Roskilde

SLÅET MED MINDST MULIG MARGIN.       

Efter to år i 1. division må OK Roskilde rykke ned i 2. division. Afgørelsen faldt i et meget spændende stævne i Store Dyrehave, hvor der var stor jævnbyrdighed mellem de fire klubber. Men til sidst manglede der blot et løbspoint – og det blev OK Øst Birkerød, der snuppede den sidste plads til næste års 1. division.
 

OK Roskilde deltog med 78 løbere, hvor der på de tolv baner var mange flotte individuelle resultater. Aksel Andersen (bane 3A) og Inge Jørgensen (bane 4B) blev begge banevindere. Anne-Marie Hansen (bane 6) høstede en flot andenplads – ligesom der var fire tredjepladser ved Asger Jensen (bane 3A), Ole Svendsen (bane 4A), Tina Bjerre Sørensen (bane 7B) og debutanten Ann-Sofie Hansen (bane 8). Et andet bemærkelsesværdigt flot resultat blev leveret af Martin Midtgaard Frich, der blev bedste roskildeløber på bane 2A som nummer seks. Denne bane havde de fleste deltagere – i alt 48.

Som ”dagens løber” blev trioen Kim Baunehøj Pedersen, Michael Kreiberg og Tobias Midtgaard Frich valgt. Disse tre løb deres sidste divisionsmatch som ungdomsløber. De har gennem alle deres ungdomsår været meget værdifulde for Roskildes divisionshold – ligesom de i mange andre sammenhænge har bidraget positivt.

Resultaterne blev:
OK Roskilde – Farum OK107 - 96
OK Roskilde – Søllerød OK 98 - 105
OK Roskilde – OK Øst Birkerød101 - 102

Slutstilling:
Søllerød OK 6 matchpoint
OK Øst 3 matchpoint
OK Roskilde 2 matchpoint
Farum OK 1 matchpoint

Det var to af de mindre orienteringsklubber, der stod for arrangementet i Store Dyrehave. OK SG og Kildeholm OK kan se tilbage på et velgennemført arrangement, der tillige blev begunstiget af et pragtfuldt sommervejr.

Næste år består 2. division af OK Roskilde, Farum OK, Ballerup OK og OK Midtvest (Sorø).

Morten Jensen
Henrik Boesen (foto)

Resultaterne kan ses på OK SGs hjemmeside

   
1. gangsdeltagere.
 

10. gangsdeltagere.
 

25. gangsdeltagere.
 

Ole og Bjarne.
   
Sidstegangsdeltager (som u-løbere).


Stævnepladsen.


Til forsiden


OK Roskildes emailadresse er: okroskilde@okr.dk
Webredaktør: OKR's webgruppe, email: webteam@okr.dk
Denne side er oprettet d. 20. september 2009 af Janne Brunstedt